Hus og have

Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag

søndag den 9. marts 2014

Sætter på plads

Dagen i dag blev brugt på at få ryddet op, samt gjort lidt rent, inden vi skal starte på arbejde igen i morgen. Utroligt der allerede er gået 1 uge, men hold da op vi har nået meget....

Palle har fuget omkring gulvet i vores walk-in, samt omkring gerichter i soveværelset i dag så nu ser det færdigt ud. Vi har nogle plastik-fugeklodser, så det er nemmere at få en pæn kant. De blev brugt i dag og vi er godt tilfredse med resultatet.


Da Palle var færdig med at fuge, flyttede vi reolerne på plads i walk-in rummet. Dermed kunne vi så også få ryddet nogle af de kasser væk, som vi pakkede ned i, da vi tømte rummet. Dejligt at være på dén side af arbejdet.

 
Dejligt at vi nåede så langt i vores ferie - en arbejdsferie som er godt brugt. Vi kunne vist godt lige bruge nogle dages ferie nu ;0)
Nu er planen så, at vi skal have bestilt et skab i løbet af ugen, samt have monteret en stikkontakt op og en lampe i walk-in rummet.

Derefter kan vi få sat endnu en fodliste op - resten af fodlisterne må vente, til vi har fået garderobeskabet. Vi skal dog også have nogle skyggelister op, så det kan vi jo også gøre i ventetiden på skabet.

Vi har været så heldige, at få nogle forskellige slags vintergækker (Dorothea liljer, Dobbelte vintergækker og nogle almindelige), samt krokus af vores forældre, så de blev plantet ud i haven i dag. De skal jo gerne komme igen næste år :0)
Jeg købte for nogle dage siden en potte med blomsterløg (Bridal Crown - løgplanter med hvide blomster). De blev plantet i et zinkkar i dag. Så nu er der også lidt forår på fortrappen. Næste projekt er vist, at få købt nogle stedmoderblomster/violer og plante dem i stedet for det lyng som har været i en potte hele vinteren.



fredag den 28. februar 2014

Der "faldt" brænde ned i går


I dag har Mor og Far været i gang i vores have. De trodsede vind og vejr for at hjælpe os med at tage de gamle træer op. Vi var på arbejde begge to, så de klarede det på egen hånd. En sidegevinst var, at der så er noget brænde til brændeovnen i sommerhuset :0)
Det er de træer I kan se her, der er blevet fjernet....







Sådan ser "hækken" ud nu.... herligt at det er "overstået" :0)


Lidt rødder fra træerne - vist godt de kom helt op! De er større end jeg regnede med, så godt vi ikke skulle have dem op med spade og håndkraft!

 
Det roder lidt i haven lige nu, men mon ikke vi snart får gjort noget ved det? Her kan man også se den telefonpæl der stod i hækken. Det stykke der ser flosset ud er det stykke der var i jorden, så den var gravet dybt ned.

 
Nu glæder vi os til at få plantet hæk - og ikke mindst til om nogle år, når den forhåbentlig er blevet til tæt hæk og lidt højere end de små hækplanter vi skal have sat.

 






torsdag den 9. maj 2013

Endnu en "fridag"

I dag var vejret jo nogenlunde godt, ikke for varmt (til tider dog fuld sol) og ikke for koldt (gik rundt i t-shirt), så vi skulle jo selvfølgelig ud og hive lidt i hækken igen :0)


Vi fyldte traileren ret hurtigt - og så var vi jo nødt til at lægge resten af planterne på græsset - indtil vi får tømt traileren.


Mor kom og hyggede i haven med os - Far er på MC tur til Norge - vi fik kaffe udenfor for første gang i år... så nu er havemøblerne indviede.... nu skal der så bare blive vejr - og tid - til at bruge dem. Mor havde kage med til kaffen, så det var jo dejligt!


Det var hårdt arbejde i dag - Mor havde taget arbejdstøj og sko med, så hun tog "lige" bedet op langs hegnet - der var mange skud af ukrudt - mon ikke det hev i hende, for at komme i gang med dét bed :0) Tak for hjælpen i dag.


Der er en telefonpæl midt i hækken - det vidste vi nu godt - den skal selvfølgelig væk, men hold da op den er gravet langt, langt ned, så det blev ikke i dag den kom op. Vi har telefonpæle flere steder i haven og dem vil vi også have væk på et tidspunkt, men én ting ad gangen...


Som I kan se, så synes mor rigtigt godt om havearbejdet (hun smiler i hvert fald). Hun er nået helt igennem deres egen have, så det er jo dejligt hun har mod på lidt mere havearbejde hér hos os.


Palle var ved at være træt til sidst - helt som mig - men fik da alle hækplanterne op. Nu mangler "kun" det store udgåede æbletræ, telefonpælen og to birketræer.... nåh ja og så en rod fra et birketræ, som vi fandt lige ved siden af æbletræet.

 
 
Hvornår mon vi får tid til det..... tror vi venter til Far kommer hjem fra MC tur, han har nemlig lovet at kigge forbi med motorsav og talje :0) og det gør jo arbejdet meget, meget nemmere ?!
 
Ja, som sædvanlg gså har jeg bare gået rundt hele dagen og taget billeder af de andre som arbejder.... og sørget for kaffe. NEJ, jeg har hevet i hæk, båret til trailer, plantet ærteblomster (som mor havde med), vasket havemøbler og ellers renset jord for rødder, skvalderkål, efeu etc. .... så jeg er også godt brugt efter dagens arbejde1

lørdag den 4. maj 2013

Hækkeløb
var det ikke.....  men vi fik da sved på panden alligevel.

.
Vi har længe talt om, at vi vil have erstattet den gamle hæk da den for det første ikke er særlig pæn, men heller ikke afskærmer mod naboen. Der er mange vildskud fra snebær, et birketræ, en stor og rådden rod fra et birketræ, et udgået æbletræ og nogle slyngplanter som vikler sig ind i alt.
Sidste weekend fik jeg talt med datteren og svigersønnen til vores afdøde nabo
Jeg spurgte om det var i orden med dem, at vi erstatter vildnisset med ny hæk - vi synes bare ikke vi ville gøre det uden deres accept (huset er jo til salg) - men den fik vi promte! - De var sådan set ligeglade og vi kan bare gøre som vi vil :0)
Og så kan det jo kun gå for langsomt!


Da vi ikke havde planer i dag gik vi i gang.....

FØR
Et billede af hvordan det så ud inden vi gik i gang. Som man kan se, er der mange forskellige ting i hækken - den er ikke engang tæt, men den er heller ikke blevt klippet i mange år ser det ud til. Det har bare fået lov at gro.

 
UNDER
Vi var nødt til at holde pause på et tidspunkt, for traileren var fuld og den skulle tømmes.... så vi kørte lige en tur på lossen. Men så havde vi også fået det meste af den store rod gravet op - det var heldigvis nemt da den var rådden.

 
EFTER
Såan så det ud, da vi holdt fyraften. Vi er godt tilfredse med omfanget af dagens arbejde - vi har nået meget.
Nogle steder er det nemt at tage hækplanterne op, andre steder lidt mere besværligt, idet rødderne fra alt muligt er filtret sammen. Desuden er der et helt næt af skvalderkål - men dem får vi forhåbentlig sorteret godt fra i den jord der bliver tilbage.



Det så endda ud til, at Palle fik en lille kæp i øret på et tidspunkt. Derfor det mærkelige udtryk :0) og så er han altså ikke ret høj når han står nede i et hul....

 
 
I morgen kommer vi ikke i haven - da skal vi nemlig til Emilies konfirmation (Palles niece).

lørdag den 3. november 2012


I dag har der så været gang i byggeriet igen. De har fået flere fliser skåret til, lagt dem ved soklen ud mod vejen og så er der også sat flere reglar op.

Mon den nu også er helt i lod?

 
Snemanden var også forbi i dag - men mon ikke snart han er færdig med at skære fliser til. Det hele er hvidt udenfor - også de vinduer der næsten lige er blevet vasket ;o( så det er vist en ommer med vinduerne, når han er færdig.

 
Som I kan se, så er mange af fliserne taget op omkring skuret. Det er fordi der skal sættes en eternitplanke ned.
 
Fliserne har de taget op én ad gangen, skåret til, og lagt tilbage i rækken. Dermed kan de bedre finde ud af hvor den enkelte flise skal ligge - efter de er skåret til.
 
 

Rækkerne ligger båder hér og der - men de har styr på dem.


Det store birketræ vi har i haven smider alle bladene nu, så jeg har været ude med riven i dag :0) .... fik revet fire sække blade sammen. Så flyver dé blade da ikke videre. Vi plejer godt nok bare at smide bladene i traileren, men dér ligger døren til skuret (som skal byttes) og så måtte jeg bruge sække i stedet for.

I aften er vi inviteret over til Mor og Far at spise :0) - og jeg ved vi skal have noget lækkert hun har nemlig afsløret menuen... men mon ikke vi tager tidligt hjem... der er jo byggedag igen i morgen.

Vi kan slet ikke forstå at vi har haft 1 uges ferie nu. Den er bare gået alt, alt for hurtig. Vi føler os slet ikke udhvilede eller friske, måske fordi vi trænger til at slappe af. Men når carport og skur er færdigt, så bliver der jo nok også tid til dét igen. Vi vil jo også gerne være færdig med den snart, så der kan komme beklædning og isolering på, inden der bliver rigtig vinter - med sne og slud......

fredag den 2. november 2012

Udflugt og arbejde...

Mor og jeg tog på "udflugt" i dag. Vi var først i Storcenteret, hvor vi fik købt nogle småting og derefter gik turen til Plantorama. Jeg ville gerne have nogle planter til de krukker vi købte i Ikea for et stykket tid siden., men har indtil nu ikke rigtigt fundet nogen jeg synes passede dertil. Det gjorde jeg i dag, så der skulle selvfølgelig plantes da vi kom hjem.

 
Jeg kan faktisk ikke huske hvad planten hedder, men den kan holde til let skygge, så jeg håber den falder til i gangen, hvor jeg regner med den skal stå. Nedenfor er det færdige resultat. Jeg synes de er blevet fine.
Planten til venstre havde i vi i forvejen. Den er fulgt med os fra Klokkerholm og skal gerne holde i mange, mange år endnu. Mon ikke den får det lidt bedre nu, med ny jord, potte og ny placering.
 

 
Jeg købte også denne lille plante i Plantorama. Den ligner gran, men er det ikke. En plante, jeg aldrig har set før. Synes den er sjov. Den er plantet i en lille lav, sort zinkbalje.
Jeg regner med, at der skal et par røde hjerter i toppen af den, når vi kommer lidt nærmere jul, eller måske en lille rød lampe til fyrfladslys?!

I Plantorama fandt jeg også en enebær, som er blevet plantet i den store krukke. Den var sat ned fra 100 kr. til 50 kr.... det var da et fint køb, ikke ;0)
Sådan hér ser der ud foran huset lige nu. Den anden store krukke er der ikke noget i. Regner med, at den bliver sat i skuret (når det er færdigt) og kommer frem igen til foråret.
Det ville også se flot ud med nogle lys i den store enebær, men skal lige finde ud af, hvor vi kan få strømmen fra, da ledningen ellers skal gå gennem døren/vindue ;0)
Den lille lampe der sidder i sammenplantningen i zinkbaljen fandt jeg også i går. Den se sød ud når der er lys tændt. Ville gerne have haft en i rød til den lille plante, men det havde de ikke.


Imens Mor og jeg var på udflugt knoklede håndværkerne hjemme. De måtte endda selv finde frem til formiddagskaffen (kaffen var dog brygget til dem). De tog fliser op langs den ene side. De skulle skæres til.
 
Der blev målt, regnet og målt lidt igen.

 
 
De fik også sat den sidste sokkel ned - fliserne skal lige skæres lid til, derfor er de ikke lagt helt på plads endnu. 
 
 
Her kan man se, hvor meget der har fået lavet af de vindkryds og reglar beklædningen skal fæstnes på.
 
Da der var ryddet op efter dagens arbejde, havde de også fjernet det vindkryds der sad foran carporten og så skulle Far jo selvfølgelig være den første til at holde i den ;0) Den bestod heldigvis prøven.

 
Han ser da også lidt lettet og glad ud, ikke :0)
 


Der var Open By Night i Bauhaus i aftes kl. 18-22. Gitte og Michael skulle komme til spisning og spilleaften kl. 18, men .... Palle hentede døren til skuret, og var tilbage ved 19-tiden. Vi var i gang med at spise da han nåede tilbage, men var tilgivet af gæsterne.
Desværre har vi så i dag fundet ud af, at døren er højrehængt og ikke venstrehængt som den skulle have været - så nu skal den byttes. ØV!

 
 
 

 











søndag den 1. juli 2012

Siden sidst

Det er ved at være længe siden der er sket noget hér på bloggen, men I får lige en lille update...

Dette er en pelargonia (ukendt navn), jeg fik af Hanne (min svigermor) for et par år siden. Den har stået i vindueskarmen indtil nu, men mange har sagt at de nok ville gro bedre udenfor, så den blev plantet ud i en nyindkøbt potte.



Nu efter 3-4 uger ser den sådan ud. Bladene er blevet røde, nogle er faldet af og andre kommet til, men den blomstrer stadig, så mon ikke det med bladene blot er fordi den nu skal vænne sig til at være ude i blæst, regn og rusk? - Hvorfor mon bladene bliver røde af at blive plantet ud?


Dette er den storkenæb vi har taget med fra Klokkerholm. Den er flot når den springer ud synes vi. Blomsterne står længe, men er desværre ikke gode at plukke til en vase.



Da vi ryddede ukrudt væk langs hegnet fandt vi en masse jordbærplanter, som blev plantet i denne zinkbalje. (Er lidt misundelig på min kollega, som fandt en i lille udgave af zinkbaljen langt nede under græsplænen, da de gravede ud til et orangeri. Mon man kan finde en på et loppemarked engang?!)


Nu ser planterne sådan ud - planterne er store, kraftige og .....de burde måske være plantet ud igen, men vi er ikke færdige med haven endnu, så de bliver stående hér i år.


Der er  bær på planterne. Et enkelt er ved at blive rødt, men der er også stadig mange grøn/gule, så måske vi kan spise jordbær af egen avl i år :0) - hvis altså vi når det inden fuglene gør det.


Endelig skete det - vi fik sat vores nye havemøbler ud og så skulle grillen jo også lige samles.




 Det færdige resultat - det ser da meget hyggeligt ud synes vi, nu mangler vi blot lidt bedre vejr, så vi rigtigt kan nyde det!


Vi har passet Emilie og William her i weekenden. I går blev de afleveret af disse to eventyrer.... dét var vi nødt til at tage et billede af.



Det første William gjorde var at kravle op i vores kastanjetræ - selvfølgelig - for han kravler altid i træerne...:0)

mandag den 4. juni 2012


SILVAN Gør-det-selv

Open by night

Selvom jeg ikke havde det alt for godt - så var udsigten "Open by night i Silvan" med 40% på havemøbler og 35% på parasol og parasolfod -  alligevel for stor en fristelse til, at vi blev hjemme.

Vi fik købt:
1 stk. Sydney havebord Sort - Fsc Stok - Ø330 Cm %D8330%20cm.%20270%20gram%20polyester%20pr%20m2.%20Stok%20sort%20i%20FSC%20tr%E6%20%D8%20%28diameter%29%2048%20mm.%20Parasolh%F8jde%202%2C5%20meter.%26nbsp%3B%20%3CBR%3E%3CBR%3EF%E5s%20i%20natur%20og%20sort.%20
4 stk. Brisbane havestole positionerHynde til positionsstol 6%20cm%20tykkelse%3CBR%3E%3CBR%3EF%E5s%20i%20bl%E5%2C%20gr%E5%20og%20sort%20
- håber de gamle hynder stadig kan bruges.

1 stk. Weber grill premium 57 cm7260#1343554

1 stk. Weber grillstarter17512 - Brun

1. stk. Weber grillbørsteRengøring af grillrist med diameter på op til 57 cm Nem%20og%20enkel%20reng%F8ring%20af%20grillristen.%20Fyld%20baljen%20med%20varmt%20vand%20og%20grillreng%F8ringsmiddel%2C%20hvorefter%20grillristen%20l%E6gges%20i.%20D%E6k%20baljen%26nbsp%3Bmed%20grillens%20l%E5g%20og%20lad%20den%20st%E5%20et%20stykke%20tid.%20
1 stk. Weber grillbetrækTil 57 cm kuglegrill Til%20Weber%20Premium%2057%20cm%20kuglegrill.%20%3CBR%3E%3CBR%3E%0D%0A%3CP%3EAlle%20grill%20fra%20Weber%20er%20bygget%20til%20at%20st%E5%20ude%20i%20alt%20slags%20vejr.%20De%20t%E5ler%20b%E5de%20sne%20og%20regn%2C%20s%E5%20du%20kan%20grille%20%E5ret%20rundt.%20Men%20k%F8ber%20du%20et%20overtr%E6k%20til%20dem%2C%20er%20de%20nemme%20at%20holde%20rene%20og%20blanke%20uden%20besv%E6r.%3C/P%3E

1 stk. Parasol - Ø330 hvidP_7250#9670618

1 stk. Parasolfod - 50 kg sort granit Granit 50 kg Firkantet%20Park%20granit%20parasolfod%2060x60%20cm.%20%3CBR%3ESort%20granit.%20%3CBR%3ER%F8r%20i%20rustfrit%20st%E5l%20%D858%20mm.%20%3CBR%3EMed%20hjul%20og%20h%E5ndtag.%20
En hel masse dejlige ting, som vi helt sikkert ikke kan undvære :0) i vores nye hjem - de gamle havemøbler er nemlig, selvom de ikke er mere end ca. 3 år gamle - ved at være udslidte, så vi havde aftalt at vi skulle have nye. Nu mangler vi bare sol og sommer så vi kan få afprøvet alle vores nye ting!

Vi fik da også sparet ca. 1.800 kr. på de ting vi købte - så det var da en god timeløn, trods sygdom.
Nu står den så igen på afslapning i sofaen - med tæppe måske - o
g så er det desværre med udsigten til endnu en dag i sofaen i morgen, for turen i Silvan gjorde desværre ikke, at jeg fik det bedre :0(
Palle er i den heldige situation, at han har fri i morgen - så den skal han bruge sammen med sine forældre på golfbanen.... det er jo med at udnytte chancen :0) og mit selskab fra sofaen er jo nok heller ikke det sjoveste!