Hus og have

Viser opslag med etiketten Renovering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Renovering. Vis alle opslag

fredag den 11. maj 2012

Der kom et skab....

Efter opfordring fra rigtig mange mennesker, kommer hér lidt billedspam fra dagens store begivenhed - Den gamle amerikaner flytter ud og den nye flytter ind......


Kan amerikanerne mon komme ud/ind den vej, som vi har talt om?


Så er den gamle amerikaner klar til at blive skilt ad. Først tages lågerne af. Så kan de jo bæres ud gennem dørene i stedet for at skulle med gennem køkkenvinduet.


Ja ja, jeg kan da også være med - stærk kvinde :0) - Nå ok så.... det hvilede på den plade Far havde bygget til bordpladen (for den ikke skulle tage skade) - men det ser da troværdigt ud, ikke ?! :0)


Og så nåede den store sorte klods så ud på traileren - klar til at blive kørt på lossepladsen.


Tre glade og lettede flyttemænd , samt en enkelt vindueskigger :0) Måske han tænker lidt over, at om lidt skal de have endnu en amerikaner gennem vinduet, blot den anden vej?!

Det nye "Amerikanerskab" bydes velkommen....


Så meget fylder det i køkkenvinduet.


Ja, selv min mor kunne være med til at bære amerikaneren ind (endnu et troværdigt billede, ikke?!)



Det er meget uhandy og tungt, selv for fire stærke mænd.



Så skal vinduet sættes på plads.


Det er tungt - og skruehullerne skal lige findes.


Vinduet skal også lige fæstnes i hængslerne for oven. Amerikaneren er pakket godt ind i pap og på en flamingo fod og der var også flamingo top.  


Så er amerikaneren "klædt af".


De to smede forsøger at finde ud af hvordan vandledningen tilkobles.


Nåh ja, vi var nødt til at fjerne hele vandhanen for ikke at beskadige den. Og nu den var løs, kunne vi jo lige så godt rense den lidt.... og tja, man bruger åbenbart citron til dét formål.


Vandledningen kobles til amerikaneren. 


Strømmen er nu tilsluttet, vandslangen tilsluttet og amerikaneren kan trilles på plads i hullet. mellem skabene. Det kan lige være der - heldigvis!


Og det kan endda åbnes.... :0)


Det nye skab er nu på plads - og det er da godt nok noget flottere end den store sorte klods vi havde før! - Ja det er jo faktisk også helt væk, da Sten og Palle kørte det på lossepladsen med det samme.

En kæmpe, enorm, stor, stor tak til dagens helte - uden jer kunne vi helt sikkert ikke have gennemført denne plan! - TAK FOR HJÆLPEN!!!!

En ganske fornøjelig dag! - Nu venter vi spændte på, at det bliver "afklimatiseret" så vi også kan komme til at bruge det kolde vand og isterningerne! ;0)

- Det bliver dejligt at kunne hente isterninger til den kolde drink på terrassen, når den varme sommertid kommer ;0)






lørdag den 5. maj 2012

Fredag, en smuk konfirmand

I går tilbragte vi dagen i selskab med en meget smuk konfirmand, Cille (Cecilie).
Vi var inviteret til at komme med i kirken kl. 10, så vi var der allerede kl. 09.30 - vi skulle jo være sikre på at få en plads, hvor vi kunne se hende. Festen blev holdt på Hotel Søparken i Aabybro.
En hyggelig dag, som vist var helt som hun ønskede sig den skulle være - og dét er jo fantastisk :0) 

Håber det er ok, jeg har sat en billede af dig på vores blog, Cille?!
- men synes alle skal se hvor smuk du så ud med kjolen og det opsatte hår!

Lørdag, endnu en arbejdsdag
Far og Mor kom med morgenbrød ved 9-tiden. Vi fik lavet en hel masse i løbet af dagen.


Vores ovn er tilsluttet, afprøvet, "afbrændt" inden brug og er i fuld funktion. Nu skal jeg bare have fundet lidt tid og en opskrift til at afprøve deri.


Vi har hele tiden villet skifte den amerikanske postkasse ud med en mere praktisk.
Nu er den nye postkasse (med to rum OG nøgle) monteret, stativet gravet 50 cm ned og desuden er der påsat navn og adresse. Håber alt lever op til Post Danmark's strenge krav!



Palle hængte hængte et par billeder op i dag. Underligt nok virker her mere hyggeligt og hjemligt nu....

Vi fik også sat en lampe op i gangen, samt et af vores billeder. Det er meningen af lampen bagerst i gangen skal udskiftes med en mangen til den hvide.


Som altid, så er der ingen der tager billeder af mig, når jeg arbejder..... men jeg fik malet lidt i dag. Fodlister på toilet og i forgang, samt i et af værelserne.
Det er nu ikke længere et "savværelse" men skal en af de nærmeste dage "dekoreres" med skabe, så vi kan få tømt nogle flere flyttekasser og finde soveværelset ét eller andet sted imellem dem :0)

I morgen står den på indkøb af skabe til badeværelse og værelse... en lampe og lidt andet.... Engang imellem er det nu dejligt de har søndagsåbent :0)


mandag den 30. april 2012

Farvel Dionevej!


I dag skulle vi sige endeligt farvel til Dionevej. Der var nemlig syn af lejlighed kl. 14.
Vi skal betale for maling af køkken og spisestue - som det eneste. Boligforeningen betaler resten - inkl. slibning og lakering af gulve :0) - Meeennnn de skyldte os jo også fra dengang håndværkerne der skulle lave nyt badeværelse, og havde glemt at sætte en støvvæg op, som skulle beskytte alle vores ting. Så dén udgang er vi vist godt tjent med :0)


Far kom og besøgte mig i dag - jeg havde nemlig fri.
Han har haft noget plænerens med herover.... ikke at vi gerne sprøjter, men der er ekstremt mange mælkebøtter, og de er ret kraftige og sidder også inde midt i hækken ,så derfor..... i håb om at få styr på dem har vi nu sprøjtet, med noget som gør at de nærmest "vokser ovenud" af jorden.




Den anden dag, da vi havde ringet efter en pizza kunne buddet ikke finde adressen. Det har vi nu rådet bod på, for det skal jo nødigt ske igen :0) Vi har købt husnummer og bogstav og det blev sat op i dag.



Efter en lille sightseeing til City Syd - inkl. et Baresso besøg - fik Palle sat nogle af fejelisterne fast.


Det færdige resultat - det ser da ok ud, ikke?! - Gulvet (det mørke) i soveværelset vil vi også have skiftet på et tidspunkt... men nu skal vi først og fremmest have lavet nogle af alle de andre ting der mangler.



Jeg fik købt en ny voksdug til spise- og sofabord i dag. Palle synes godt nok de er lidt farvestrålende :0), men jeg synes nu de er meget pæne og lige for tiden har vi ikke så mange andre farver i stuen, så for at skabe lidt liv - og for at dække den hvide plade der forlænger bordet.





lørdag den 28. april 2012

En update....

Der har været stille på bloggen de sidste dage. Ikke fordi der ikke er blevet lavet noget, men vi har bare haft travlt med alt muligt.

Torsdag, efter arbejde, gik Palle i gang med at lægge gulvet i det sidste værelse, som vi indtil nu har brugt som "savværk". Han ville gerne være klar til fredag, så vi kunne få karm og dør sat i. Han nåede at få lagt gulvet, men han arbejdede også til kl. 21, for at nå det. Jeg var på besøg hos Gitte sammen med nogle andre piger, så han var alene hjemme.



Fredag fik Far lavet lidt af hver. Der blev sat karm og dør op (det gjorde han alene, inden Palle kom hjem). Derefter fik de lavet lidt mere klart i rummene, inden jeg kom hjem. Vi skulle i byen at spise til aften, så det blev til en "tidlig" fyraften ved 16-tiden.

På et tidspunkt hen ad eftermidagen kiggede jeg ud af vores køkkenvindue, ud på kastanjetræet, som vi har truet med at fælde. Der sad nogle fugle og nød fuglekuglerne.
Ret hyggeligt :0)



I dag, lørdag, kom Sten, samt mor og far ved 8-tiden til rundstykker og kaffe.
Vi skulle have de sidste ting flyttet fra Dionevej, bla. vores akvarie, bænk, krukker, fryser, køleskab opvaskemaskine og nogle andre ting.



Mor havde lovet at hjælpe mig med at grave nogle af de planter op vi ville have med. Far arbejdede videre i huset. Sten og Palle flyttede igen lidt i traileren. Mor og jeg fik også gjort det sidste rent på Dionevej, så nu er den klar til aflevering på mandag kl. 14.00.
Det gik smertefrit og vi var færdige over middag.
Da vi havde fået lidt frokost gik Mor og jeg i haven for at plante nogle af planterne. Vi lavede bl.a. et lille bed lige ved terrassen - så kan vi sidde inde i sofaen og kigge ud på blomsterne, når de engang springer ud.



Det er to Sankt Hans urter og en anden plante som vi har med fra Palles hus i Klokkerholm. Jeg ved ikke hvad den hedder. Vi har desværre en masse Skvallerkål i haven, men sjovt nok, så står der en plante magen til, lige midt i , og den ser ud til at gro fint. Skvallerkålen skal vi dog have "kål" på..... :0) Måske der er nogen som gerne vil have lidt til salatskålen? Har hørt det kan sælges i visse dele af DK.



I dag fik vi også slået græsset i haven for første gang. Det var hårdt tiltrængt og selv den store og fine nyrenoverede maskine vi har fået af Far og Mor kunne næsten ikke klare det. Tror Far genstartede den 20-25 gange, da der er meget mos. Mor og jeg rev det sammen eftefølgende og fyldte fire sække med mos/græs. Nu kan man så for alvor se hvor meget mos der egentlig er. Heldigvis har Far fået lov at låne en mosfjerner af en kammerat - så det bliver også et projekt vi skal i gang med.


Vi fik også sat opvaskemaskinen på plads og tilsluttet i dag - dog tog Palle og Sten lige en smuttur i Bauhaus efter et stik, før det kunne lade sig gøre.





Mon de tre mænd kommer til at stå samlet i køkkenet igen? ;0)

I morgen vil vi prøve at sove længe. Dog har vi lige et par ærinder, bl.a. indkøb af en fodliste og nogle fejelister.
Desuden skal vi i "Styr på dyr", for at købe nogle ting, så vi kan "genstarte" vores akvarie.


Vi har døjet en del med alger, så nu hvor det er næsten tømt, skal det opstartes igen - UDEN alger! Vi fandt forresten ud af i dag, da det skulle tømmes og flyttes, at vi havde fået en lille unge - så fiskene har det åbenbart fint :0)









tirsdag den 24. april 2012

Jo jo, der er liv.... ;0)

Som I nok har fundet ud af, så har der været stille på bloggen de sidste dage. For det første fordi vi har været uden internet, for det andet fordi vi flyttede i weekenden - og alt roder lige pt. Men hold da op der er sket meget......

Fredag da vi hen ad aftenen kom tilbage til rækkehuset, pakkede vi alt det vi kunne nå, inden vi skulle i seng. Lørdag morgen skulle vi nemlig være i huset kl. 8 (skulle lige hente morgenbrød på vejen) for vi havde lovet morgenkaffe til dem der kom for at hjælpe os. Vi har fået mange tilbud om hjælp, og har faktisk sagt nej tak til nogen, idet vi mente vi kunne blive for mange og bare ville gå i vejen for hinanden. Men tak for tilbuddet allesammen :0)

Min far og svigerfar satte karme og døre i. Her er det døren til stuen der er sat i - der er glas i, for at få noget lys ud i gangen.


Sten og Palle kørte flyttelæs fra rækkehuset til huset. Ved ikke hvor mange læs de kørte, måske 6-7 gange - det fungerede fint med trailer med høje sider. Heldigvis kunne nogle af tingene komme ind ad terrassedøren i stedet for gennem huset (far og svigerfar var jo ved at montere karme og døre). Vi mangler stadig lidt, bl.a. vores akvarie - men det skal vi først lige have fundet ud af hvor skal stå, da det ikke er så nemt at flytte rundt med. Vi har lavet en aftale med Sten om at flytte det sidste lørdag formiddag (så må vi gøre det sidste rent søndag, da der er syn og aflevering af lejlighed på mandag).



Min mor, svigermor, Mal ("søs") og Cille ("niece") hjalp med at få vasket alle ting af til køkken, inkl. vinglas etc. Dét var dejligt! Jeg gik lidt til hånde hér og dér og fik sat nogle ting på plads og fik noget slæbt ind fra traileren.



Min svigermor og mor havde lavet maden til vores frokost. Mine forældre havde taget grillen med, så vi grillede pølser og brød. Min svigermor havde lavet to slags kartoffelsalat - en med en marinade og en almindelig i hvid dressing. Hun havde også lavet frikadeller. Et virkelig lækkert måltid og lige hvad vi trængte til. Tak for hjælpen!

Fra venstre med uret: Forrest i blå t-shirt sidder Palle, derefter min far, mor, Sten, Mal, Cille, svigerfar og svigermor.

Vi har også fået installeret vores nye udtræksemhætte - inkl. rør til loftet.


Et view ned ad gangen - nu med karme og døre. De fodlister der ligger på gulvet er sat op nu og det ser rigtig fint ud. Nu mangler vi bare at få skiftet lampen.


Min far ville rense blandingsbatteriet i brusenichen, da der ikke rigtigt kom noget vand ud. Vi troede det var fordi den var tilstoppet. Der blev derfor lukket for vandet i brønden. Far afprøvede bruseren - og der kom stadig vand ... Han lukkede for fjernvarmevandet og gæt hvad... nu var der ingen vand = Der var noget helt, helt galt :0(
Vi ringede efter en VVS mand (selvfølgelig fra Klokkerholm). Han kom i går for at se hvad der kunne være galt (var ledningerne koblet forkert, var vandvarmer defekt, eller....). Som I kan se er det et stort virvar af rør.


I dag er vandvarmeren så blevet skiftet. Se hvor lille og flot den er :0)




I dag har far sat flere fodlister på, bl.a. i gangen. Synes det begynder at ligne noget og at der er lys forude...


Vi har også fået købt dørhåndtag i dag, samt nogle dørstoppere.

Vi håber at Palle kan begynde på at lægge det sidste gulv i et værelse på torsdag. Det ville være dejligt at få det færdigt, så der også kan blive sat fodlister, karme og døre op dér.

Og så var det dagen vi fik netforbindelse igen :0) En glad mand!







fredag den 20. april 2012

Så kan der smækkes med døre

I dag skulle døre og karme være klar til afhentning, da de skulle komme til Stark i går. I går oplyste de så, at varene først ville komme i dag og at de nok skulle ringe. Det gjorde de så, men først til frokosttid, hvilket var ærgerligt, for Palle havde taget hele dagen fri. Far og Palle ville nemlig være startet fra morgenstunden for at få sat så mange i som muligt inden i morgen, hvor der er flyttedag.


Så er døre og karme kommet hjem i indkørslen. De kunne lige være i traileren i længden, med bagklappen lukket i den ene side - heldigt - og godt Far har en trailer vi kan låne. 


Dette er dørene til stue og forgang. Vi har valgt nogle med glas i, for at lukke lys ind i fordelingsgangen, som ingen vinduer har. 


Så er den første karm og dør ved at være sat i, det er til soveværelset. Badeværelset ligger lige overfor. 


Jeg har fået tømt et par kasser i dag. Vi skal bruge nogle flere til at pakke i, så det er med at få tømt nogen og sat nogle ting på plads. Det eneste sted der sådan rigtigt kan sættes noget på plads lige nu er i køkken og soveværelse. Det ene værelse bruges til "arbejdsværelse" til at samle karme og der er heller ikke lagt gulv endnu af samme årsag. I det andet værelse står værktøj, gulv til værelse og vores reol, som i morgen bliver fyldt op igen. Tingene skal blot lige vaskes af.


Mor har gjort badeværelset rent i dag, så nu er der dejligt igen (Tusind tak, Mor!). Det har ellers været brugt som omklædning, opbevaring etc. Palle sluttede dagen med at sætte holder op til wc-papir og knag til håndklæder. Så nu ligner det et rigtigt badeværelse.
Mor vaskede også skabe af indvendigt i vores bryggers, så nu er det også klar til Palle og Sten får flyttet vaskemaskine og tørretumbler fra lejligheden. 


De fleste af vores planter/blomster er nu også kommet med i huset. Det giver en følelse af, at der er liv og at der bor nogen. Det hygger hurtigt med et par planter.