Hus og have

lørdag den 1. december 2012


Indkøb og gaveregn

Dagen startede med indkøbstur i Bauhaus. Der skulle købes diverse el-ting og rustik til inderbeklædningen. Der var læs på traileren da Palle og Far kom hjem.  


Her ligger de godt i tørvejr - godt vi fik bygget carport :0)


Her et billede af de el-ting der blev indkøbt. De skal bruges i skuret til at lave stik og lampeudtag med.

 
Der var i dag savværk i carporten, da det sneede i løbet af dagen.
 

Rustik er nu savet midt over. Så skal de blot saves helt til efterhånden som væggen bliver målt op. Skuret hælder jo i højden pga. hældningen på taget, så al rustikken skal ikke have samme længde.

 
Så er den første række rustik sat op - det gik godt nok hurtigt.
 
 
Den indvendige sokkel er blevet isoleret med pap og Rockwool. Der skal så sættes et bræt på langs, så det nærmest bliver en "fodliste" - og så kan der forhåbentlig ikke komme mus og rotter ind i skuret, samtidig med at det bliver næsten frostfrit.


Min mor var med i dag- rigtig hyggeligt :o) -
Uha, hun bliver ikke glad når hun ser at jeg har sat billedet af hende på... men se lige hendes fine nye jakke :0)



Sikkerheden er i orden. Selv spanden har i dag fået sikkerhedsværn på.


Far har - selvfølgelig - en sømpistol. Det gør det let som en leg at sætte rustik op, selv på loftet.

 
Gaveregn....

Mor og Fars venner - Lis og Frede - kom forbi i dag. Jeg har kendt dem i mange år, idet min Mor og Lis var kollegaer for mange år siden og de er kommet hos os gennem hele min barndom. Der var rigtig hyggeligt, at de havde lyst og tid til at komme forbi.
De havde en gave med til os - disse fine "juletræer".
Det er en kogle, limet på en pind. Koglen er pyntet med mos og sølvglimmer. Rigtig søde og en sjov idé. Tusind tak for dem - dem er vi glade for :0)!



 
Min Mor har lavet kalenderlys til os - det havde hun med i dag. Det har vi tændt nu... så er det bare med at huske at slukke det når 1. december er brændt ned. (Ikke det bedste billede, beklager).
 
 
Det har været en dejlig og hyggelig dag i dag. Sne fra morgenstunden, så alt var hvidt. Lidt let sne i løbet af dagen og nogle dejlige besøg.
I morgen bliver også en dejlig dag, for der kommer Palles forældre nemlig. Vi skal på julegave indkøbstur i Storcenteret - mon vi kan komme til for alle de andre som også har fået dén idé?
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar