Store besøgsdag ....
Der var "store besøgsdag" i dag - Mor og Far var i huset da vi kom hjem fra arbejde, og ja... de var lige i gang med at lave lidt (skønt de har lyst). Ikke længe efter vi var ankommet, kom Palles forældre også - både mine forældre og Hanne & HP havde kage med, så der blev hurtigt brygget noget kaffe (og selvfølgelig havde vi sørget for, at der var sukker til HP) - det blev til et veldækket (højt) kaffebord på trods af byggerodet. - Mal ringede lidt senere og spurgte om vi var i huset, for så ville de da også lige kigge forbi. En dejlig, dejlig dag...
I dag blev også dagen, hvor vores navne og adresse kom på den amerikanske postkasse. Den er godt slidt og vi kan ikke helt forholde os til, at det skal være vores, så den bliver helt sikkert skiftet på et tidspunkt. Men har hørt fra den tidligere ejer, at nogle af postbudene / reklamebudene synes den er sjov, og faktisk rejser "flaget" når der er post :0)
I morgen skal jeg male soveværelset, sammen med Mor. Far kommer også, så mon ikke Palle og Far får styr på gulvet i stuen i løbet af dagen?! - Så er det nemlig også ved at være tid til at der kan blive malet dér.
Gulvet blev forresten købt i onsdags - og det blev nøjagtigt det gulv vi blev varme på da vi kiggede gulve i forrige uge. Det kan afhentes onsdag, hvor det bliver leveret til Stark - tror det var fra Norge. Vi kunne også vælge at få det leveret til adressen, men det kunne så ikke blive før efter Påske. Vi valgte derfor, at vi selv henter det hos Stark - vi vil jo gerne kunne begynde at lægge det i Påsken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar