Vi kan næsten ikke vente....
I morgen er dagen vi overtager nøglen til HUSET! - det bliver spændende og vi glæder os til at komme i gang, med de ting vi vil have lavet (se nedenstående indlæg).
Gulvet i gangen, ved overgangen til stuen, knirker og er ustabilt. Vi skal derfor have set på hvad der er galt og hvad vi kan gøre ved det, for det skal ordnes inden vi skal lægge nye trægulve. Min far (Christian) kommer derfor på tirsdag. Han har før omtalt nogle skruer "Gulv-Jack" som kan skrues ned og gøre at strøerne ikke længere er ustabile.
Jeg regner med, at starte med at vaske alle vægge ned på tirsdag - så de er rene og tørre når vi skal begynde at male. Desuden skal der jo også sættes malertape op (er jo ikke professionel maler), så vi ikke kommer til at male kontakter etc. over, når vi går i gang med malerrulle og -pensel.
Uha, det bliver spændende....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar