Hus og have

lørdag den 28. april 2012

En update....

Der har været stille på bloggen de sidste dage. Ikke fordi der ikke er blevet lavet noget, men vi har bare haft travlt med alt muligt.

Torsdag, efter arbejde, gik Palle i gang med at lægge gulvet i det sidste værelse, som vi indtil nu har brugt som "savværk". Han ville gerne være klar til fredag, så vi kunne få karm og dør sat i. Han nåede at få lagt gulvet, men han arbejdede også til kl. 21, for at nå det. Jeg var på besøg hos Gitte sammen med nogle andre piger, så han var alene hjemme.



Fredag fik Far lavet lidt af hver. Der blev sat karm og dør op (det gjorde han alene, inden Palle kom hjem). Derefter fik de lavet lidt mere klart i rummene, inden jeg kom hjem. Vi skulle i byen at spise til aften, så det blev til en "tidlig" fyraften ved 16-tiden.

På et tidspunkt hen ad eftermidagen kiggede jeg ud af vores køkkenvindue, ud på kastanjetræet, som vi har truet med at fælde. Der sad nogle fugle og nød fuglekuglerne.
Ret hyggeligt :0)



I dag, lørdag, kom Sten, samt mor og far ved 8-tiden til rundstykker og kaffe.
Vi skulle have de sidste ting flyttet fra Dionevej, bla. vores akvarie, bænk, krukker, fryser, køleskab opvaskemaskine og nogle andre ting.



Mor havde lovet at hjælpe mig med at grave nogle af de planter op vi ville have med. Far arbejdede videre i huset. Sten og Palle flyttede igen lidt i traileren. Mor og jeg fik også gjort det sidste rent på Dionevej, så nu er den klar til aflevering på mandag kl. 14.00.
Det gik smertefrit og vi var færdige over middag.
Da vi havde fået lidt frokost gik Mor og jeg i haven for at plante nogle af planterne. Vi lavede bl.a. et lille bed lige ved terrassen - så kan vi sidde inde i sofaen og kigge ud på blomsterne, når de engang springer ud.



Det er to Sankt Hans urter og en anden plante som vi har med fra Palles hus i Klokkerholm. Jeg ved ikke hvad den hedder. Vi har desværre en masse Skvallerkål i haven, men sjovt nok, så står der en plante magen til, lige midt i , og den ser ud til at gro fint. Skvallerkålen skal vi dog have "kål" på..... :0) Måske der er nogen som gerne vil have lidt til salatskålen? Har hørt det kan sælges i visse dele af DK.



I dag fik vi også slået græsset i haven for første gang. Det var hårdt tiltrængt og selv den store og fine nyrenoverede maskine vi har fået af Far og Mor kunne næsten ikke klare det. Tror Far genstartede den 20-25 gange, da der er meget mos. Mor og jeg rev det sammen eftefølgende og fyldte fire sække med mos/græs. Nu kan man så for alvor se hvor meget mos der egentlig er. Heldigvis har Far fået lov at låne en mosfjerner af en kammerat - så det bliver også et projekt vi skal i gang med.


Vi fik også sat opvaskemaskinen på plads og tilsluttet i dag - dog tog Palle og Sten lige en smuttur i Bauhaus efter et stik, før det kunne lade sig gøre.





Mon de tre mænd kommer til at stå samlet i køkkenet igen? ;0)

I morgen vil vi prøve at sove længe. Dog har vi lige et par ærinder, bl.a. indkøb af en fodliste og nogle fejelister.
Desuden skal vi i "Styr på dyr", for at købe nogle ting, så vi kan "genstarte" vores akvarie.


Vi har døjet en del med alger, så nu hvor det er næsten tømt, skal det opstartes igen - UDEN alger! Vi fandt forresten ud af i dag, da det skulle tømmes og flyttes, at vi havde fået en lille unge - så fiskene har det åbenbart fint :0)









2 kommentarer:

  1. Hej Helle. Der sker ting og sager hjemme hos jer. Det er helt sjovt at følge med. Jeg er imponeret over, at I både nåede havearbejde og indendørsarbejde, men måske var det fordelt på flere hænder?

    SvarSlet
  2. Tja, min mor, far og jeg slog lige græs/mos, imens Palle og Sten var i Bauhaus efter stik til opvaskemaskinen - og det var endda inkl. sammenrivning af mos/græs :0)
    Planterne vi tog med skulle jo i jorden igen - og med 4 hænder til at grave to små bed til det, tager det jo ingen tid :0)

    SvarSlet