I dag tilbød Mor at komme med mad til os, så vi var fri for at skulle hjem og lave noget. Dét var en mere end velkommen idé.
Det blev praktisk sådan, at Far som så mange andre dage drog på Tuevej i løbet af formiddagen, for så at hente Mor inkl. hendes hjemmelavede frikadeller, kogte kartofler, sovs og.... broccolisalat til aften. Det smagte lækkert og et stykke tid siden vi sidst har fået sådan et festmåltid. Undskyld der er taget en bid, men kunne altså ikke vente! :0)
Og så havde hun endda også sørget for dessert.... første gang vi har smagt jordbær i år.
Jeg arbejdede over i dag - og Palle hentede mig kl. 16.45. Vi gik straks i gang med at male loft i det ene værelse - vi kunne jo sagtens, vi afventede nemlig at Jørgenens Dinner Transportable, skulle ankomme fra Nørresundby :0)
Vi nåede at male loftet i begge værelser første gang. Her har vi malet nogle af pladerne, men mangler dem tættest ved Palle - man kan godt se forskel, ikke?
Det var dog på et hængende hår, for mørket begyndte at falde på, men det gik lige. Vi drog hjemad ved 20-tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar