Hus og have

mandag den 16. april 2012

Lang arbejdsdag

I dag har Far haft lang arbejdsdag. Han har sat fodlister op i soveværelset og et par steder i gangen, men vi afventer jo at få døre og karme i så de sidste kan blive sat op. Han har også lavet en hel del andet, men det har vi ikke taget billeder af.


Man tror det er løgn når man ser det men han har også boret huller i nogle af gerichterne.


Heldigvis helt efter planen :0) Det er til lys- og stikkontakter. Så er dét klart til fredag hvor vi får døre og karme.


Da Palle kom fra arbejde fugede han omkring vinduet og terrassedøren i stuen. Så nu er der vist fuget færdigt i dét rum.


Han fik også, efter flere dages bøvl, samlet hjørnet på fodliserne. Ikke nemt, når det er op af en murstensvæg med en fuge, lige dér hvor fodlisten skal gå imod. Fint ser det ud - nu manlger der så "bare" resten.


Da vi endelig tog hjem (til vores andet hjem), stod der en wienerstige udenfor. 
Palle kontaktede vores vicevært i dag, for at låne den, da vi har mange meter op til loftet hvor lampeudtagene sidder. Vi gik derfor straks i gang med dét projekt, ikke så let, men det gik, så nu sidder vi i hyggebelysning ved sofabordet.


Til sidst gik den ikke længere. Der skulle mad på bordet - oh hvilken mad... Cowboytoasts!

Og dét måltid har så sin helt egen historie....
Der var engang to mænd, som skulle fjerne en ovn, der ikke længere virkede. De slog strømmen fra, da de gjorde det, for ikke at få stød. Ovnen blev møjsommeligt fjernet, sat i en trailer og man sluttede arbejdsdagen med også at fjerne kogepladen og lægge den i traileren.
Dagen efter kom én af hovedpersonerne tilbage til huset, for at arbejde videre. Mærkeligt nok, så var der ingen lys i køleskabet, som heller ikke kørte........ Det er helt korrekt....den ene af de to mænd havde glemt at slå strømmen til igen :-/ Fryseren havde dermed sørget for ovnkartofler til i går aftes, pålæg og toastbrød til i dag - dejligt med SÅ intelligent en fryser..... ;0) Men vi nu gerne selv bestemme menuen i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar