I dag gik Palle og Far videre med at lægge gulvet i stuen - De mangler kun lige de sidste planker, som skal beskæres i længden. De tog mål og tegnede op på plankerne og så har far taget dem med hjem, da han har en rundsav.
De målte, målte igen og til slut målte de lige efter nok engang.... ingen slinger i valsen dér!
Vi er meget tilfredse med gulvet. Det er flot og passer rigtigt godt til farven på væggen (varm hvid), hvilket er heldigt - for utroligt nok, så har hverken Palle eller jeg tænkt farvemæssigt over det med at de to ting gerne skulle passe sammen da vi valgte gulvet :-0
Sten og jeg fik i løbet af formiddagen malet gangen færdig - så nu er den også klar til nyt gulv. Jeg fik desuden malet den sidste væg i bryggers første gang, så nu skal den blot lige have en omgang mere i morgen, så er det rum også færdigmalet. Huhaj hvor det går....
Så er der serveret....
Selvom der arbejdes hårdt med renoveringen, så skal vi jo også have noget mad, så endnu en frokost indtages til "højbords".
Vi fik en kaktus (tror nok det er en Påskekaktus) af Hanne og HP, da de kom for at se huset. Den har stået i køkkenvinduet hele tiden, hvor den har fået godt med sol (de dage den har vist sig) og nu er næsten alle knopperne sprunget ud. Den er flot!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar