De sidste par dage har vi været i haven - vejret har jo været godt her i Pinsen.
Vi har en del havearbejde foran os - men vi når det nok lidt efter lidt...
Den anden dag var disse flotte blomster dukket op lige midt i græsplænen. Der er tre af dem - og vi har også fundet en inde i hækken. Vi ved ikke hvad det er for nogen, men de lukker sig lidt om aftenen og folder sig ud når solen skinner. De er ret flotte og søde synes vi, så Palle slog græsset uden at fjerne dem... Betænksom mand!
Vores rykke har ikke været helt glade for havearbejdet, for det er ned på knæ, dumme stræk for ryggen og hårdt gravearbejde... det er nemlig Skvalderkål vi er i gang med at fjerne. Her er Palle godt i gang med det stykke der er over mod naboens indkørsel - og der er mange mærkelige buske, vildskud, ukrudt og alt muligt andet, blandet godt sammen med rødderne på hækken.
I et bed - mod bagboen - er det også rigtig mange Skvalderkål, men der stod også en staude. Den er faktis magen til en vi havde med fra haven Klokkerholm. Jeg forsøgte skånsomt at grave den ud - rødderne ligner næsten små aflange kogler - og rense dem for Skalderkål og sætte dem i en spand vand indtil de kunne plantes et andet sted. Nogen der ved hvad den hedder?
De blev plantet i det bed Palle netop har renset - over mod naboens indkørsel - så nu har vi bed på begge sider af terrassen.
Vi håber de kommer til at vokse og ikke blot visner for os. De skulle gerne blive til planter, mage til den nederst i billedet. Der kommer blå blomster i den... men vi ved ikke hvad den hedder og heller ikke, om man kan få den i andre farver. De to øverste planter er Sankt Hans Urt - også fra Klokkerholm - det kommer også blomster i.
I dag hjalp Palle mig med at få taget noget af Skvalderkålen helt oppe under tjørnehækken. Bagboens hund gjorde os selskab - den var meget nysgerrig og måske også lidt selskabs søgende :0)
Hejsa...... :0) Vi ved ikke hvad den hedder endnu.
Vi opdagede også i dag, at vores Rhododendron er ved at gå i blomst - det er gået hurtigt, for i fredags var der overhovedet intet tegn på at de ville springe ud lige nu. Det ser ud til at den har flotte lilla blomster.
Palle ville lige se, hvor rådden den rod var, som vi har i haven - den var helt rådden, så nu er den fjernet og der er lagt græstot ovenpå, så det kan gro til.
Nu er det jo så spændende om den anden rod er lige så rådden under overfladen, så vi kan få den fjernet.
Indtil nu har vi været på lossen med en stor trailerfuld haveaffald. Vi er godt i gang med den næste, men gad vide hvor mange læs vi når, inden vi er tilfredse med haven?????
Ingen kommentarer:
Send en kommentar