Hus og have

fredag den 2. november 2012

Udflugt og arbejde...

Mor og jeg tog på "udflugt" i dag. Vi var først i Storcenteret, hvor vi fik købt nogle småting og derefter gik turen til Plantorama. Jeg ville gerne have nogle planter til de krukker vi købte i Ikea for et stykket tid siden., men har indtil nu ikke rigtigt fundet nogen jeg synes passede dertil. Det gjorde jeg i dag, så der skulle selvfølgelig plantes da vi kom hjem.

 
Jeg kan faktisk ikke huske hvad planten hedder, men den kan holde til let skygge, så jeg håber den falder til i gangen, hvor jeg regner med den skal stå. Nedenfor er det færdige resultat. Jeg synes de er blevet fine.
Planten til venstre havde i vi i forvejen. Den er fulgt med os fra Klokkerholm og skal gerne holde i mange, mange år endnu. Mon ikke den får det lidt bedre nu, med ny jord, potte og ny placering.
 

 
Jeg købte også denne lille plante i Plantorama. Den ligner gran, men er det ikke. En plante, jeg aldrig har set før. Synes den er sjov. Den er plantet i en lille lav, sort zinkbalje.
Jeg regner med, at der skal et par røde hjerter i toppen af den, når vi kommer lidt nærmere jul, eller måske en lille rød lampe til fyrfladslys?!

I Plantorama fandt jeg også en enebær, som er blevet plantet i den store krukke. Den var sat ned fra 100 kr. til 50 kr.... det var da et fint køb, ikke ;0)
Sådan hér ser der ud foran huset lige nu. Den anden store krukke er der ikke noget i. Regner med, at den bliver sat i skuret (når det er færdigt) og kommer frem igen til foråret.
Det ville også se flot ud med nogle lys i den store enebær, men skal lige finde ud af, hvor vi kan få strømmen fra, da ledningen ellers skal gå gennem døren/vindue ;0)
Den lille lampe der sidder i sammenplantningen i zinkbaljen fandt jeg også i går. Den se sød ud når der er lys tændt. Ville gerne have haft en i rød til den lille plante, men det havde de ikke.


Imens Mor og jeg var på udflugt knoklede håndværkerne hjemme. De måtte endda selv finde frem til formiddagskaffen (kaffen var dog brygget til dem). De tog fliser op langs den ene side. De skulle skæres til.
 
Der blev målt, regnet og målt lidt igen.

 
 
De fik også sat den sidste sokkel ned - fliserne skal lige skæres lid til, derfor er de ikke lagt helt på plads endnu. 
 
 
Her kan man se, hvor meget der har fået lavet af de vindkryds og reglar beklædningen skal fæstnes på.
 
Da der var ryddet op efter dagens arbejde, havde de også fjernet det vindkryds der sad foran carporten og så skulle Far jo selvfølgelig være den første til at holde i den ;0) Den bestod heldigvis prøven.

 
Han ser da også lidt lettet og glad ud, ikke :0)
 


Der var Open By Night i Bauhaus i aftes kl. 18-22. Gitte og Michael skulle komme til spisning og spilleaften kl. 18, men .... Palle hentede døren til skuret, og var tilbage ved 19-tiden. Vi var i gang med at spise da han nåede tilbage, men var tilgivet af gæsterne.
Desværre har vi så i dag fundet ud af, at døren er højrehængt og ikke venstrehængt som den skulle have været - så nu skal den byttes. ØV!

 
 
 

 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar